Kød og kvæg
under ét tag

Nyt navn, men stadigvæk det samme værdigrundlag, som har eksisteret i mere end 100 år!

Hadsund Kreaturslagteri a/s har valgt at skifte navn pr. 1. oktober 2014.

 

Der er udelukkende tale om et navneskifte og skiftet vil således ikke få betydning for vores leverandører, kunder og samarbejdspartnere.

 

Navneskiftet ledsages af et nyt logo og en ny hjemmeside.

 

Med valget af navnet Nordic Beef Hadsund, ønsker Hadsund Kreaturslagteri a/s, at bevare sit oprindelige værdigrundlag og supplere det med et fremtidssikret navn og logo.

 

 

Nordic Beef Hadsund er centrum for håndværksmæssig kødkvalitet og gammeldags slagterhåndværk

Vi er et hus af specialister i danske råvarer, herunder kalve-, ungkvæg- og oksekød med førsteklasses kødstruktur fra forskellige historiske kvægracer. Vi har eksisteret som familieejet virksomhed i mere end 100 år og 4. generation, som er brødrene Søren og Jens Peter Svendsen, sætter nu sit præg på udviklingen i huset.

 

Hos os er kød ikke en masseproduktion. Vi er kendt for at være eksperter i udvælgelse af det gode slagtedyr, som vi finder i hele Danmark og i særdeleshed på nærområdets kvæggårde, hvor kvæget græsser ved eng og fjord. Gennem tæt samarbejde med vores leverandører af slagtekvæg og råvarer iøvrigt kan vi give kunderne garanti for, at slagtedyrene kommer fra kvæggårde med gode kontrollerede forhold.

 

Vi slagter og opskærer vores kød her i huset – i hjertet af Hadsund.

 

Nordic Beef Hadsund er eksportautoriseret slagteri og opskæringsvirksomhed, som bygger bro mellem landmand og køkken.

Vi tilbyder et total-koncept, hvor alle funktioner, lige fra landmand til køkken, er samlet under ét tag. Der slagtes, opskæres og pakkes under høje hygiejniske og etiske krav, som sikres gennem et godt samarbejde mellem virksomheden og myndighederne, som hver dag er tilstede på virksomheden med dyrlæger og teknikere.

 

Nordic Beef Hadsund er aktivt medlem hos Landbrug og Fødevarer www.lf.dk , og igennem medlemskabet har vi, vores leverandører, kunder og øvrige samarbejdspartnere blandt andet adgang til seneste nyt i ind- og udland, professionelle konsulenter, med specialviden indenfor fødevarelovgivning og hjælp til at løse konkrete udfordringer.

Der slagtes, opskæres og pakkes under høje hygiejniske og etiske krav, som sikres gennem et godt samarbejde mellem virksomheden og myndighederne.